|
Hovedside
Nye aktiviteter 2012/2013
Bestilling af dagsture 2012/13
Beskrivelse af aktiviteter
Kalender over dagsbesøg
Bålplads & shelters
Bestilling af bålplads & shelters
Kort over Nørreskoven
Fugleregistrering 2012/2013
| |
Vandløbsøkologi
8-10 klasse
Periode: april – oktober
Tidsforbrug: 3-4 timer på naturskolen
  
Dagen starter med et kort oplæg omkring strømmende vand.
Hvordan kan et rent vandløb se ud, hvad er vigtigt for vandkvaliteten og hvad
kan smådyrene vi fanger på dagen fortælle os om vandløbets vandkvalitet. Eleverne
begiver sig herefter mod Fiskebæk Å med udstyr til de forskellige undersøgelser.
Ved åen indsamles dyr med ketsjer fra bredden og i selve vandløbet hvor eleverne
har waders på. Dyrene bestemmes og vi udfylder skemaer til bedømmelse
af den økologisk vandkvalitet. Eleverne beregner også vandgennemstrømningen i
åen til brug for det samlede overblik. Resultaterne evalueres på naturskolen
inden dagen slutter.
Arbejdsform:
Eleverne deles op i 3-4 mandsgrupper og arbejder selvstændigt med stoffet. De
indsamler dyr, som bestemmes og plottes i skemaer der kan fortælles os noget om
den økologiske vandkvalitet. Aktiviteten
afsluttes på naturskolen med en opsamling.
Fælles mål:
 |
kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende
begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst,
formering og bevægelse |
 |
anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til
deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder |
 |
klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr,
fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter |
 |
give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasninger i bygning,
funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og
temperatur |
 |
forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning,
funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og
livsbetingelser samt forholdet til andre organismer |
 |
beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter
sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med
fysik/kemi) |
 |
give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og
deres betydning for den biologiske mangfoldighed |
 |
forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i
økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed |
 |
planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i
forskellige biotoper og i laboratoriet |
 |
opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser |
 |
anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i
laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af
fysiske og kemiske forhold |
 | give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser
i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed |
 | formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater |
 | præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant
fagsprog |
 | anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i
forskellige sammenhænge |
 |
forklare om biologisk viden og indsigt erhvervet gennem forskellige former
for vidensøgning, herunder egne undersøgelser |
Tips til dagen:
Praktisk tøj og gummistøvler samt den obligatoriske madpakke. Det kan være en
god i de at huske et ekstra par tørre sokker og evt. håndklæde og tørt skiftetøj
- det er set at der sker uheld med jævne mellemrum.
Forberedelse:
Tag evt. en snak om tilpasninger til livet i vand. Hvorfor er nogle dyr bedre
til at leve i iltfattige miljøer, og lidt om forskellen på strømmende og
stillestående vand. Hvad er næringssalte egentlig? og hvor kommer de fra?
|