Hovedside

Nye aktiviteter 2012/2013

Bestilling af dagsture 2012/13

Beskrivelse af aktiviteter

Kalender over dagsbesøg

Bålplads & shelters

Bestilling af bålplads & shelters

Kort over Nørreskoven

Fugleregistrering 2012/2013

Træfældning  

Klassetrin: 5-7 klasse
Tidsforbrug: 3-4 timer på naturskolen
Periode: november – marts
 

Prøv at være skovarbejder for en dag. Det tekniske og sikkerhedsmæssige omkring træfældning gennemgås som indledning. Hvordan skelner man mellem de forskellige træarter og finder frem til dem som skal fældes? Hvor højt er træet og hvilken vej vil vi have det skal fældes? Hvordan fælder vi træet på forsvarlig vis i praksis? Vi tager endvidere en snak om skovdyrkning og de mange overvejelser omkring pleje af skoven som forstfolkene har inde på livet. En snak om skovhistorie og dens betydning for skoven som levested for dyr og planter, og vi kan diskutere skov- og arealforvaltning, fredning og friluftsliv i forlængelse heraf.

Iført skovarbejderhjelm og bøjlesave drager vi nu til skovs og giver skovens folk en nap med udtyndingen hvor det er tiltrængt, så vi får processen ind under huden og en fornemmelse af arbejdsprocessen i praksis.   

Forberedelse:
Turen kan være den mere praktiske del af et længere forløb om skoven. Det vi være fint hvis eleverne har et kendskab til de mest almindelige træarter, og indblik i hvor træ anvendelse som ressource og dens produkter.  

Tips til dagen:
Praktisk varmt tøj og godt fodtøj er nødvendigt - det er hårdt arbejde og giver sved på panden at arbejde i skoven, og lidt beskidt bliver man altid og meget beskidt hvis vejret driller lidt. En stor madpakke og drikke er uundværligt.  

Fælles mål:

Natur/teknik  

bulletFærdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde
bulletBeskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil
bulletRedegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker
bulletKende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår