Hovedside

Nye aktiviteter 2012/2013

Bestilling af dagsture 2012/13

Beskrivelse af aktiviteter

Kalender over dagsbesøg

Bålplads & shelters

Bestilling af bålplads & shelters

Kort over Nørreskoven

Fugleregistrering 2012/2013

Grøn sløjd

3-6 klasse
Periode: Hele året – men en god aktivitet i den kolde tid.
Tidsforbrug: 3-4 timer på naturskolen

Med knive, save, økser og andet håndværktøj lærer eleverne hvordan man laver en smørkniv ud af et nyligt fældet træ. Først skaffer vi det nødvendige træ i skoven, og så går vi i gang med at bearbejde det træ vi selv har udvalgt i skoven. Det er en god håndgribelig måde at visualisere hvor træ til forarbejdning kommer fra og hvordan det videre forarbejdes. Processen er i korte træk at træet udvælges med fokus på ønskelige egenskaber, herefter fældes det og skæres i håndterbare stykker, som transporteres til naturskolen. Her skal stykkerne saves til med henblik på at få så reelle og knastfrie stykker som muligt. Stykkerne skal flækkes i tynde skiver som videreforarbejdes til lister af den ønskede størrelse. Herpå tegnes skabelon af den ønskede form og listen tilskæres før snitteprocessen begynder om det buldrende bål. Forløbet giver eleverne en sjælden mulighed for at arbejde i vådt træ i sløjdundervisningen.

Fælles mål:

Sløjd

bulletVælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt
bulletKende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen
bulletAfprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal
bulletForholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser
bulletForholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse.
bulletVurdere egen arbejdsindsats.

 Natur/teknik

bulletFærdes i naturen på en hensigtsmæssig og respektfuld måde
bulletBeskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil
bulletRedegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker
bulletKende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og menneskers levevilkår
bulletvælge og bruge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

Tips til dagen:
Husk det varme tøj og den gode madpakke.

Forberedelse:
Snak lidt om sikkerhed og omgang med farligt værktøj og evt. hvad vi egentlig bruger træ til nu og før i tiden.